Når kulden sætter ind i november, bliver brændeovnen tændt i mange stuer igen. Den giver varme og hygge, men den giver også røg, og hvor meget, afhænger mest af, hvordan der fyres. Det samme brænde kan brænde rent den ene aften og ose den næste, alt efter om det er tørt nok, og om ilden får luft.
Fyringen kan deles op i seks trin, fra brændestablen til skorstensfejerens besøg. Trinene bygger på de samme principper som fyringsvejledningen fra Miljøstyrelsen, og den er god at have ved hånden, hvis ovnen er ny for dig.
Trin 1: Fyr kun med tørt brænde
Vådt brænde er den hyppigste årsag til røg, sod og en ovn, der aldrig rigtig bliver varm. En stor del af energien går til at koge vandet ud af træet, og flammerne bliver lave og gule. Brændet skal være kløvet og have tørret under tag med fri luft fra siderne, gerne en hel sommer eller mere. Tætte træsorter som bøg og eg har brug for længst tid.
Tørt brænde er lettere, har revner i enderne og giver en klar lyd, når to stykker slås mod hinanden. Vil du være sikker, så brug en fugtmåler og mål på en frisk kløvet flade, ikke på ydersiden af stykket. Tag en kurv brænde ind et par dage før, du skal bruge det, så det har stuetemperatur, når det kommer i ovnen.
Trin 2: Tænd op i brændeovnen fra toppen
Optænding oppefra giver en renere start end den gammeldags metode med papir og pinde i bunden. Flammerne arbejder sig nedad i stablen, og røgen fra det nederste brænde skal passere gennem ilden, så den brænder af i stedet for at gå ud gennem skorstenen.
- Læg to eller tre almindelige stykker brænde i bunden af brændkammeret.
- Læg et lag tyndt, kløvet optændingsbrænde på kryds ovenpå.
- Placer et par optændingsblokke øverst mellem pindene.
- Åbn alle luftspjæld helt, og tænd blokkene.
- Lad lågen stå på klem de første minutter, hvis ovnens vejledning siger det, så skorstenen hurtigt bliver varm og trækker.
Brug optændingsblokke eller -poser frem for aviser, reklamer og pap. Papir giver meget aske og flyvende stumper, og trykfarver hører ikke hjemme i røgen.
Trin 3: Giv ilden i brændeovnen luft nok
Den mest almindelige fejl efter optændingen er at skrue for tidligt ned for luften. Mangler der ilt i brændkammeret, ulmer træet, og røgen bliver fuld af uforbrændte partikler, der ender som sod i skorstenen og som lugt hos naboen. Hold luften åben, til brændet brænder med klare, livlige flammer, og skru derefter kun så meget ned, at flammerne stadig er tydelige.
Læg få stykker brænde på ad gangen, når der ligger et godt lag gløder, og giv gerne lidt ekstra luft det første øjeblik efter påfyldningen. Fyld aldrig ovnen helt op for at skrue ned og lade den passe sig selv natten over. Det giver en lang, ulmende forbrænding med meget røg og tjæreagtig sod. Bliver glasset i lågen sort, er det et tegn på for lidt luft eller for fugtigt brænde.
Trin 4: Vid, hvad du ikke må brænde i brændeovnen
En brændeovn er kun til rent, tørt træ og de optændingsprodukter, der er lavet til formålet. Det er ulovligt at brænde affald i en privat brændeovn, og forbuddet gælder også ting, der kan virke uskyldige:
- malet, lakeret eller trykimprægneret træ
- spånplader, krydsfiner og andre limede plader
- mælkekartoner, pizzabakker og anden emballage
- plast, gavepapir og blanke reklamer
- friske grene og vådt haveaffald
Rester fra en gammel terrasse eller en nedrevet carport hører til på genbrugspladsen. Kemikalierne i imprægneret og malet træ bliver ikke uskadelige af at blive brændt, de ender bare i røgen og i asken.
Trin 5: Hold øje med røgen af hensyn til naboerne
Gå ud og kig på skorstenen, når ovnen har brændt et kvarters tid. Ved god forbrænding er røgen næsten usynlig. På frostdage kan der komme hvid damp, som forsvinder hurtigt, men tæt grå eller gullig røg betyder, at brændet er for vådt, eller at luften er skruet for langt ned.
På stille, fugtige dage med tåge lægger røgen sig lavt mellem husene i stedet for at stige op. Så er det en god idé at fyre mindre eller vente, til vinden tager til, og vejrudsigten fra DMI viser, hvornår det bliver vindstille. Generer røgen naboerne, kan de klage til kommunen, som kan stille krav til fyringen. Det er ofte lettere at tage en snak over hækken først og spørge, om røgen driver ind i deres have.
Trin 6: Få skorstenen fejet, og tøm asken sikkert
Skorstensfejeren fejer efter den ordning, kommunen har fastlagt, og hvor ofte det sker, afhænger af, hvor meget ovnen bruges. Fejeren kan ofte se på soden, om der fyres rigtigt: en blank, tjæreagtig belægning tyder på vådt brænde eller for lidt luft, mens tør, løs sod er et godt tegn. Spørg gerne, mens fejeren er der.
Har du fået sat en ny ovn op, skal skorstensfejeren se installationen, før du fyrer, og har en gammel ovn stået ubrugt hen, så få den set efter, inden den tændes igen. Mellem besøgene kan du selv tjekke pakningen i lågen: kan et stykke papir, der klemmes fast i lågen, let trækkes ud, er pakningen slidt. Glasset bliver rent med lidt fugtigt køkkenrulle dyppet i aske.
Asken skal i en metalspand med låg og stå udenfor på et underlag, der ikke kan brænde, til den er helt kold. Gløder kan holde sig længe i asken, så vent et par dage, før den kommer i skraldespanden.